Om at rejse alene på Caminoen
– set fra en kvindelig vinkel
Forfatteren til denne artikel har skrevet en bog om Caminoen, El Camino - se HER
– en rejse for krop og sjæl. Se anmeldelsen på foreningens hjemmeside.
Her er beretningen om, hvordan ønsket om at fortælle om sine oplevelser og erfaringer fører til udgivelsen af bogen – og ikke mindst om at rejse alene, hvordan man forbereder sig og hvordan man rejser sikkert og trygt på Caminoen.
af Janne Dehn
Min historie
I september-oktober 2007 drog jeg alene af sted på El Camino Francés og gik fra Saint Jean Pied-de-Port i Frankrig til Finisterre på det yderste af Spaniens vestkyst, bærende på mine ejendele, og boede undervejs udelukkende på refugierne undtagen de ekstra dage, jeg opholdt mig i Santiago og ved Verdens Ende.
Selvom jeg holder meget af at gå mindre ture i det daglige, var det første gang jeg nogensinde havde været på vandretur.
Min erfaring med at rejse alene som kvinde begrænser sig til en enkelt gang tidligere, hvor jeg boede på et lille turistressort, og i øvrigt havde været dér før.
Jeg har heller aldrig camperet som barn, været på telt- eller feltture, endsige interrail.
Jeg har dog rejst 5 måneder rundt i Thailand, Malaysia og på Bali med rygsæk, men det var i en alder af 27 år, 15 år siden, og sammen med en kæreste.
At finde vej og følge et kort er heller ikke min stærke side, og jeg betragter mig absolut hverken som specielt udfarende, spontan eller modig.
Hvordan finder man så på at drage af sted på egen hånd, i så lang tid og over så stor en strækning?
Jo, netop derfor: For bl.a. at afprøve mit mod, udfordre mig selv, udvide mine grænser, træde ud af tryghedszonen, tage mine egne valg hele vejen igennem.
Jeg ville mærke mig selv og mine behov ved at lytte til min krops signaler og følge mit hjerte.
Der var masser af andre mål og formål – store som små, konkrete som udefinerbare.
Jeg var nemlig overbevist om, at Caminoen kunne rumme de fleste af mine interesser, opfylde rigtig mange aspekter for mig på én gang og også byde på uforudsete hændelser og overraskelser.
Især glædede jeg mig til at komme tæt på moder jord, være i pagt med naturen og blive fyldt op indvendigt af energien fra sol, vind, vand, træer, buske, blade, blomster og alt andet levende.
Det kom jeg ikke til at fortryde!
Det blev, var og er stadig en helt unik oplevelse for mig og gjorde så stort et indtryk, at jeg bare måtte udbrede kendskabet til Caminoen.
I første omgang til venner og familie, som løbende modtog mine fælles rejsebreve og blev indviet i begivenhederne.
På det tidspunkt havde jeg ingen anelse om, hvilken betydning Caminoen skulle få for mig, at det skulle blive et mdrejningspunkt, der indtil videre har varet tre år, og fylde meget af mit liv, bl.a. med afholdelse af et forberedelseskursus til Caminoen over otte mødegange i aftenskoleregi, forskellige foredrag samt en bog.
En bog om Caminoen
Hjemme igen blev en journalistveninde ved med at insistere på, at jeg forsøgte at udgive min fortælling og opfordrede mig til at kombinere den med en rejseguide.
I lang tid slog jeg det hen, men det gik op for mig, at det jo hang rigtig godt sammen med mit ønske om at være ambassadør for Caminoen, og på den måde kunne jeg også give noget tilbage af alt det, jeg selv var blevet eriget med.
Det slog mig samtidig, at da jeg forberedte min rejse og læste en masse danske bøger om Caminoen, stødte jeg på enkelte kvindelige forfattere, der havde skrevet om deres oplevelser eller ligefrem agbog, men ingen havde endnu bidraget med en decideret rejseguide.
Var det ikke på tide!?
Faktisk var der også flere ting, jeg havde savnet i guidebøgerne: Stemningsbilleder, uddybning af pakkelisten, en parlør specielt rettet mod Caminoen, hvad og hvor meget Caminoen kunne bruges til ud over den fysiske, psykiske og mentale udfordring.
Endelig er jeg som sundhedskonsulent og alternativ behandler meget optaget af forebyggelse frem for behandling, altså hvordan vi kan tage bedst mulig hånd om vores helbred og trivsel.
Så gik jeg i gang, for jeg havde o rent faktisk en masse viden, erfaring og begejstring at dele ud af.
Ideen var, at brevene og 117 farvefotos skulle pirre nysgerrigheden og for den, der rent faktisk ville gøre tanke til handling, skulle der være brugbare oplysninger i enhver henseende med så lidt tab som muligt af aktualitet med stor frihed til at vælge den vej og form, der føles rigtig og god for den enkelte, selvom der selvfølgelig tages udgangspunkt i min egen historie.
Jeg tænker, at vi alle kan lære noget af hinanden, blive pireret og glæde os over andres indsigter.
Derfor er min bog selvfølgelig for alle med interesse for Caminoen, men især henvendt til nye, potentielle pilgrimme af begge køn – uanset om der rejses to, i en gruppe eller alene.
Set med mine øjne kan og vil jeg bestemt anbefale det sidste – og meget gerne til de mange mænd, der i dag også ønsker at bruge Caminoen på andet end hvor hurtigt og hvor mange kilometer, der tilbagelægges pr. dag og i høj grad til de kvinder, der stadig overvejer om de tør tage af sted på egen hånd.
Måske og forhåbentligt kan jeg være katalysator til det endelige skridt.
Til lige præcis jer følger herunder nogle uddrag fra bogen og en sammenfatning af nyttige råd på forespørgsel af redaktøren for dette spændende og informative blad.
Fordelene ved at rejse alene
Jeg kan godt lide at være social, men holder også meget af mit eget selskab.
Begge dele er muligt på Caminoen.
Tager du af sted alene, er du ofte mere udadvendt og har mulighed for at skabe mange kontakter og et tort netværk af caminovenner rundt omkring i verden.
Du kan lade det være tilfældigt, hvem der henvender sig til dig (for der er som regel altid en god grund til det) eller tag selv initiativet, hvis du vil have selskab.
Det er emt, for alle skal i samme retning. Indgangsspørgsmålene er ligetil, fx: Hvor lang tid har du været på Caminoen, hvordan hørte du om den, hvor startede du fra, hvorfor er du her osv. I første omgang kan det være smalltalk, er præger kommunikationen – især hvis den ikke foregår på dansk, men snart kan samtalen dreje sig om alt mellem himmel og jord.
Sig til og fra på en ærlig, venlig måde – det er slet ikke så svært, for alle har op- og nedture og gennemlever hele følelsesregistret.
De fleste vil kunne forstå dig og vil imødekomme det, der er vigtigt for dig i øjeblikket.
Det er jo også en del af Caminoens ånd.
Som solorejsende skal du kun tage ensyn til dit eget humør, din egen fysik og lyst.
Du lærer flere at kende, der er mulighed for at lære dig selv bedre at kende, tid til eftertanke samt større opmærksomhed, eller du kan slippe tankerne og måske bare mærke universet omkring dig.
Du er fri som fuglen
og langt mere selvstændig. At tage sine egne beslutninger fra start til slut, får selvtilliden til at vokse gevaldigt.
Du kan reflektere over dit liv eller tage det op til revision i forhold til fx din partner,
børn, familie, venner, arbejde, fritidsinteresser, sundhed, velvære, følelsesliv, kærlighed, holdninger og adfærd. Har du viljen til forandring, kaldes det personlig udvikling.
Fortid og fremtid er glimrende følgesvende,
men husk også nuet. Piet Hein har sagt det således: At leve i nuet er livets teknik, og alle folk gør deres bedste.
Men halvdelen vælger det nu, som gik, og halvdelen vælger det næste!
Du kan være den, du vil. Styrke dine stærke sider, forbedre dine svage, eksperimentere med nye sider af dig selv, arbejde med dine modsætninger eller dine fordomme.
På Caminoen er der ingen eller kun ganske få, der kender dig i forvejen.
Er der områder, hvor du kunne tænke dig at opføre dig anderledes end du plejer?
Så grib chancen. Hvor intet voves, intet vindes!
Sikkerhed og tryghed
I middelalderen udgjordes refugierne af klostre skabt af kirken, ligesom hospitalerne langs vejen, mens tempelridder-ordenen beskyttede vejen og tog sig af pilgrimmenes sikkerhed.
Dødsfald og ulykker var uundgåelige, en det samme var miraklerne, glædesjubel og frelse.
Generelt er der i dag ikke noget at være urolig for. Der er aldrig nogen garantier, lad dog ikke frygten råde, for så er det umuligt at flytte sig nogen steder.
Som i alle andre storbyer i Europa skal du være ekstra opmærksom på turiststrøgene, på banegårde, i busser, toge og metro, specielt hvis du kommer forbi Madrid eller Barcelona.
På Caminoen behøver du ikke vogte over din rygsæk i mindre byer eller på samlingssteder. Jeg stillede den fra mig, hvis der var andre i nærheden.
På refugierne oplader alle mobiltelefoner og kamera på skift, ofte uden opsyn. Jeg hørte ikke om ét eneste
tyveri af denne slags.
Selv havde jeg som rutine altid min bæltetaske indeholdende minimum pas, penge, betalingskort og sygesikringskort på eller med mig.
Alternativt kan du evt. sætte lås (fx med kode i stedet for øgle) i lynlåsene på din rygsæk.
Brug din intuition, vær kreativ, hav sund skepsis og lad være med at friste svage sjæle, så er du godt hjulpet.
Selvfølgelig kan der opstå uforudsete situationer.
Du kan ude på ruten fare vild, blive syg, komme til skade, møde løse hunde eller noget andet usædvanligt.
Er du alene, så stol på, at det klarer du også.
Tag nogle dybe indåndinger og vær rolig.
Fortsæt eller gå tilbage, hvis du kan.
Ellers tag et hvil og der dukker sikkert en person op ud af det blå.
Er du med andre, finder I sammen en løsning.
Skytsengle og hjælp-din-næste går hånd i hånd på Caminoen, og hospitaleroen på førstkommende refugium ved hvad, der skal gøres i de fleste
tilfælde.
En fløjte, Bachs nødhjælpsdråber eller en mobiltelefon i baglommen kan gøre nogle mere rolige.
Ser du noget mistænkeligt, kan du foregive at snakke med nogen i telefonen eller vende dig om og vinke til imaginære
personer som om, de er lige om hjørnet.
Ved alvorlige episoder ringes 112 som derhjemme.
De spanske mænd opfører sig i øvrigt ikke som latinoerne sydpå - hverken dem der bor langs Caminoen eller går den.
Selv følte jeg mig ganske tryg, både når jeg gik på landeveje, på stier, i skoven, i byerne, i ødeland, forbi industrikvarterer, når det var mørkt og når jeg gik alene. Hægt dig på en gruppe ud af en større by eller i mørke, hvis du føler dig usikker.
En gang tog jeg endda en afstikker fra Caminoen, fordi jeg havde hørt om et ret interessant minisamfund og kom ud på en selvstændig tur ved at prøve at følge en simpel nedskrevet rutebeskrivelse, som en belgisk fyr, der bestyrede et kommunalt refugium, havde tegnet til mig.
Så hverken skilte, huse, forbipasserende – gående som kørende - på vejen ud.
Heldigvis heller ingen bjørne eller ulve, som efter sigende skulle være i området.
Fandt alligevel min destination og blaffede tilmed tilbage til udgangspunktet uden problemer af nogen art.
Min første ”camino-familie” sagde jeg farvel til efter en lille uge på Caminoen.
På én gan modigt og vemodigt, men jeg trængte til ro for at fordøje de mange indtryk og input.
Der var utrolig mange pilgrimme på det tidspunkt, da jeg var der.
Den store efterspørgsel på en sengeplads gjorde mig i starten frustreret, og jeg kom til at halse af sted, men udbuddet ændrede sig løbende og snart slappede jeg af i sikker forvisning om, at alt nok skulle ordne sig. Det blev et fint motto på min videre færd.
Den mentale forberedelse
Caminoen afspejler livet i alle dets facetter, tro ikke andet!
Det går op og ned med skiftende vejrforhold fra bagende sol til regn i stride strømme, hede og kolde vinde. Der er gode dage og dårlige dage.
Dage, hvor du lærer nye mennesker at kende.
Dage, hvor du savner dem derhjemme.
Dage med samvær, dage du føler dig ensom.
Dage med træthed og udmattelse, dage med stor vitalitet.
Dage med ubalancer og smerter, dage med harmoni og overskud.
Dage, hvor du mister.
Dage, hvor du får gaver. Jeg tror, det er indstillingen til vandringen, til omgivelserne, sine medmennesker og sig selv, der er afgørende for, at man klarer sig godt igennem og får størst mulig glæde og gavn ud af Caminoen:
Andre tips og ideer
Af de mange ruter i Spanien vil jeg anbefale Camino Francés, hvis du ikke er vant til at rejse alene på egen hånd.
Den er mest kendt og besøgt, men også bedst udbygget. Lær gerne nogle spanske gloser.
Opbyg dine ressourcer hjemmefra, bl.a. kostmæssigt og fysisk.
Jo mere overskud, du har på alle planer, des bedre.
Fortsæt med at drage omsorg for dig selv ude på Caminoen.
Research og forberedelse kan også hjælpe på trygheden.
Sæt dig lidt ind i tingene på forhånd, så det hele ikke er ukendt og nyt.
Glem dog alt om at lægge din tur i helt faste rammer på forhånd, for du ved alligevel aldrig, hvad der vil ske.
Derfor er det rart at have margener, såvel i tid som i finanser.
Prøv hjemmefra at definere, hvad en pilgrim og en pilgrimsvandring er for dig.
Så har du et godt udgangspunkt, hvor der er plads til afvigelser, udforskninger og udfordringer, men stadig en rød tråd at følge.
Lad være med at adoptere andres meninger blindt, sagte som skrevne.
Det, der er sandt for den ene, er det ikke nødvendigvis for den anden.
Omtale af strækninger, byer, steder og refugier er interessante, men det kan være, at du opfatter forholdene anderledes. Lyt til andre, men vær din egen autoritet.
Gå selv på opdagelse og lad dig overraske – og sammen med dejlige mennesker bliver et kedeligt område nemt en fin oplevelse.
Eller måske det var lige dér, du gik i din egen lille verden og blev meget klogere på dig selv, så de triste omgivelser slet ikke blev bemærket.
Du kan naturligvis finde mange flere forslag i min bog, i andres og ikke mindst i nuværende og tidligere numre af Pilgrimmen, som jeg først fornylig har stiftet kendtskab med, da jeg er nyt medlem af foreningen.
Buen Camino! Se at komme af sted.
Jeg vil ønske dig en fantastisk indre og ydre rejse.
.