Nyhedsstof
Camí de Sant Jaume fra Montserrat til Logroño Denne beretning om caminoen fra Montserrat til Logroño, er skrevet af en irsk pilgrim, Patrick, som jeg mødte på den primitive camino fra Oviedo til Santiago i efteråret 2007. Patrick er en speciel pilgrim. Han har langt, nærmest hvidt hår og skæg og vandrer med over tredive kilo på ryggen. Det er alt, hvad han ejer. Han har vandret på caminoerne til Santiago de sidste tretten år og har ingen andre planer med sit liv end at fortsætte hermed. Altså et yderst specielt karrierevalg, men han er også en yderst speciel mand ...
Pilgrimsvandringen i 2008 Vores årlige pilgrimsvandring bliver lidt anderledes i 2008. Vi har lagt den i forbindelse med indvielsen af ti herberger langs Hærvejen. Så kan vi som forening være med og støtte op om arrangementet.
Det åndelige og virkeligheden Læserbrevet kommenterer to artikler fra Pilgrimmen nr. 13 om pilgrimsteologi og er således et indlæg i denne løbende debat.
10–års jubilæum for åbningen af ”pilegrimsledene” i Norge I sommer fejrede man 10-året for åbningen af pilgrimsvejen i Norge. Det blev fejret i forbindelse med Sankt Jakobsdagen den 25 juli og den efterfølgende Sankt Olavs fest (Olsok) i Tronhjem. Ulla Kobberup deltog i begivenhederne. Foreningen af Danske Santiagopilgrimme havde bedt hende overrække vores hilsen, som er gengivet her:
Foncebadon – en forladt by Både Paulo Coellho, Jørgen Johansen og Shirley MacLaine omtaler i deres bøger hundene, man kan møde på Caminoen. Shirley MacLaine bekymrer sig specielt om hundene i Foncebadon, og hvad der kan ske, når hun skal gennem denne øde by. Men er hundene farlig? Er byen farlig?
Pilgrimsmærke fra 1400-tallet fundet i grav ved Horsens Ved arkæologiske udgravninger af en nedlagt kirkegård i Sejet ved Horsens fandt man en Ibs-skal fra en hjemvendt Jakobspilgrim
Vikinger og pilgrimme i Galicien I løbet af middelalderen prøvede vikingerne at opnå kontrol over søruterne på Atlanten ved at skabe et andet Normandiet på den Iberiske Halvø. I artiklen beskrives det, hvordan det gik – ikke altid lige ærefuldt for vore kære forfædre.
Da dronning Margretes pilegrimer kom til Borre I 1411 gave Margrete I 2000 lybske mark til klostrene i Esrom og Sorø, så der kunne udsendes 125 pilgrimme til forskellige pilgrimsmål. Jerusalem, Betlehem, Sinai, Rom og Santiago er blandt de vigtigste. Men også helligsteder i hendes rige bestående af Norge, Danmark og Sverige er nævnt.
Pilgrim for en bedre fremtid Nordmændene har genfundet en gammel skik og tilpasset de moderne tider. Seks fængselsfanger, en fængselsbetjent og vandringsleder Eivind Luthen gik i 29 dage til fods fra Oslo til Trondheim. Sammen vandrede de den gamle pilgrimsvej for at få tid til samtaler, eftertanke og refleksion om fortidens hændelser og fremtidens muligheder. De som deltog synes det var et godt tiltag. Statssekretær Anne Rygh Pedersen fra Justisdepartementet er interesseret i en gentagelse af projektet, som tilbud for indsatte mod afslutningen af afsoningen.
Kan man tage børn med på Caminoen?? Med denne artikel fortsætter vi vores tema om børn på caminoen. Læs om nogle af de erfaringer, som Chris Donkin og hans 6–årige søn Noah høstede i forsommeren 2006, da de vandrede en del af caminoen fra Astorga til Santiago. Forhåbentlig kan det være til inspiration for andre, som går med overvejelser om at gøre turen med mindreårige børn.
Udvikling af pilgrimsvandringer i Danmark
Foreningen af Danske Santiagopilgrimme gratulerer Pilegrimsfelleskab St. Jakob, Norge, med de 10 år!
Rosenholms pilgrimssten Hvorfra stammer den genfundne pilgrimssten? Dette spørgsmål inspirerede mange af foreningens medlemmer til i sommerens løb at tage omkring Rosenholm Slot på Djursland for at få syn for sagen. Seks medlemmer indsendte deres besvarelse. Et af de første og omhyggeligste besvarelser kom fra Peter Dyrby, som derfor er udpeget som vinder af konkurrencen. Han vil derfor modtage redaktionens bogpræmie, en bog af enten Henrik Tarp, Henrik Friediger eller Børge Jacobsen og Rie Pedersen.
Den nyfundne pilgrimssten I Pilgrimmen nr. 11 præsenteredes en ”ny” pilgrimssten, som stammer fra en ukendt, nedrevet romansk kirke, og som er anbragt i fundamentet under en gammel dansk bygning. Redaktionen valgte sammen med stenens opdager, at lave en lille gættekonkurrence om dens placering og gav nogle hints, som forhåbentligt har kunnet lede læserne på vej. Få løsningen på dette nye bidrag til Danmarkshistorien.
Jeg er sort, dog smuk - Om genopdagelser af sorte jomfruer i Frankrig I dette nummer har redaktionen sørget for artikler om sorte jomfruer. Mariaskikkelsen synes at have meget at sige moderne mennesker. Hun kan ses og studeres både med turistens øjne og med pilgrimmens. Forfatteren til ”Pilgrimsveje til Santiago de Compostela – Rejse i Frankrig og Spanien” har også skrevet en bog om sorte jomfruer. Som medlem af foreningen og på opfordring har han skrevet denne artikel.
Med børn på Caminoen Med titlen ”Pilgrim ved et tilfælde. Eller med drengene på Caminoen” har forfatteren skrevet en morsom og moti-verende artikel om, hvordan man kan have børn med på pilgrimsvandring. Hans opfordring er: Sælg en af bilerne eller dem alle sammen, udskyd samtalekøkkenet, tag et kviklån eller pauselån, eller hæv pensionen og tag på pilgrimsvandring med jeres børn. Hverken de eller I vil nogensinde glemme det. Men pas på, det er vanedannende. Og en Ib-skal er blevet tatoveret som et fællesskabs tegn med Caminoen og hinanden.
En ny pilgrimssten i Danmark Man siger normalt, at man kun har kendskab til to gravsten over danske pilgrimme: Jonas fra Sorø og Peder Kæller i Tyrsted, hvoraf kun den sidste er bevaret. Nu skrives der ny danmarkshistorie, for en romansk pilgrimssten er dukket frem af glemslen. Den har siden 1559 ligget glemt og halvt nedgravet i fundamentet på en kendt bygning.
Foreningen Herberger langs Hærvejen. Den 31. januar 2005 afholdtes i Risskov stiftende generalforsamling i Foreningen Herberger langs Hærvejen. Foreningen af Danske Santiagopilgrimme er repræsenteret i bestyrelsen ved Annette Foged Schultz. Formålet er at skabe herberger for vandreturister, cyklister og ryttere langs Hærvejen - fra Viborg i nord til Kliplev i syd - ved at omdanne 10 bevaringsværdige ejendomme langs ruten til formålet, kan nu realiseres. Hærvejen er jo også pilgrimsvej.
Historien om Roskilde Pilgrimsforening.
Nordisk Økumenisk pilgrimsvandring til Vadstena juli 2004.
Xacobeo 2004. Sidst i Oktober 2003 afholdt kirken i Santiago de Compostela et stort møde for Jacobbroderskaber og pilgrimsforeninger. Mødet handlede om det hellige år 2004, El Xacobeo 2004, der nu er under planlægning. Astrid Buhl Clausen, bestyrelsesmedlem i Danske Santiagopilgrimme, deltog og beretter her om indtrykkene.
La Orden del Camino de Santiago - iført kappe, hat og stok.
Historiske artikler
Hvornår er det helligt år i Santiago? De fleste, der har gået ”el Camino de Santiago”, ved jo nok, at når apostlen Jakobs helgendag den 25. juli falder på en søndag, er det helligt år i Santiago de Compostela.
Foncebadon – en forladt by Manchet: Både Paulo Coellho, Jørgen Johansen og Shirley MacLaine omtaler i deres bøger hundene, man kan møde på Caminoen. Shirley MacLaine bekymrer sig specielt om hundene i Foncebadon, og hvad der kan ske, når hun skal gennem denne øde by. Men er hundene farlig? Er byen farlig?
Pilgrimsmærke fra 1400-tallet fundet i grav ved Horsens Manchet: Ved arkæologiske udgravninger af en nedlagt kirkegård i Sejet ved Horsens fandt man en Ibs-skal fra en hjemvendt Jakobspilgrim
Pilgrimsvandringer i middelalderen (2). Manchet: I en tidligere artikel har foreningens næstformand fortalt om baggrunden for middelalderens pilgrimsrejser. Nu rundes der af med en beretning om rejsernes ofre, pilgrimskors, pilgrimstegn og mindebøger samt omtale af de to kendte danske pilgrimme: Peder Kæller og Jonas.
Om dokumentet 'Compostela' - og et lille hjertesuk. Manchet: Der hersker mange misforståelser omkring 'Compostela'. Derfor har forfatteren foretaget en oversættelse af dokumentet. Man kan se at det ikke på nogen måde er en skriftlig tilkendegivelse af syndernes forladelse, sådan som flere moderne pilgrimme har gengivet det i deres beretninger om vandringen. En syndsforladelse gives aldrig på skrift af den katolske kirke. I hvert Skt. Jakobs jubilæumsår kan man som katolik opnå en slags 'tabula rasa' - en ren samvittigheds tavle, hvis man har gennemført en troens og bodens vandring til Santiago de Compostela som pilgrim. Man skal desuden ved et såkaldt generalskriftemål i Katedralen (eller en anden kirke inden for 15 dage) have modtaget syndernes forladelse, besøgt Apostlens grav, samt deltaget i messen og eukaristien i Katedralen og evt. udført en eller anden karitativ gerning.
Pilgrimsvandringer i middelalderen. Manchet: Foreningens næstformand har her skrevet en artikel om baggrunden for pilgrimsvandring i middelalderen. Vi ser hvordan pilgrimsrejsen handlede om forbøn og aflad. Konger, dronninger, biskopper tog på pilgrimsrejse, hvilket fik politisk betydning. I artiklen beskrives nogle gamle pilgrimsruter fra Danmark ned gennem Europa. Disse kan inspirere til pilgrimsvandring i moderne tid.
Pilgrimstraditionen. Manchet: Dette er et uddrag af Eivind Luthens tekst i "Overnatningsguide", som er anmeldt andet steds her i Pilgrimmen nr. 9.
Ultreia - hvad betyder det. Manchet: Et af foreningens medlemmer har fundet en forklaring på "Ultreia" ved at slå op i den spanske encyklopædi.
Ultreia - hvordan bruges det. Manchet: Mon denne pilgrimshilsen er et gammelt kristent mantra?
Kom han hjem? Manchet: For alle os, der har et personligt forhold til apostelen Jacob d. Ældre, kan det undre, at der blandt Danmarks 2.343 folkekirker og ca. 900 andre kirkesamfunds kirkebygninger kun eksisterer 3 - tre - kirker, der bærer hans navn: Sankt Jakobs kirke på Østerbro, København opført 1876, og de to middelalderkirker Ibsker på Bornholm og Skt. Jacobi i Varde, begge fra omkring 1200. Hertil kan lægges en af Danmarks få ødekirker Sankt Ibs i Roskilde og, når det hele skal med, også St. Ibb på gl. dansk jord på øen Hven i Øresund.
Mysteriet om pilgrimmene fra Præstø. Manchet: Kan der være forbindelse mellem den pilgrim, der omkring 1500 endte sine dage i Tours i Frankrig og pilgrimmen, der nåede hjem og blev begravet på kirkegården ved Risby? Pilgrimmen i Tours bar et kors støbt i Præstø og den anden bar en muslingeskal fra Santiago de Compostela.
På sydsjællandske veje mod Santiago de Compostela.
Pilgrimssteder og pilgrimsmål Danske pilgrimssteder
Spor af Jakobs kult i Danmark - Kagen i Santiago For år tilbage kom en forsker fra Spanien til Danmark for at studere spor efter Jakobskult i .... Pilgrimmen søger en artikel om den kage, som man finder alle steder i Santiago. Skriv om ...
To gamle kilder som bare vil løbe, og en kirke som ikke ville rives ned Skt. Ibs kilde Klods op af kirkegårdsmuren få meter fra den nordvestlige indgang til kirkegården omkring Skt. Ibs kirke i Roskilde ( i dag en kirketomt ) ligger et lille knudret ...
Med Sankt Maria Magdalene på Via Lemovicensis - Voie de Vézelay Den gamle pilgrimsvej, Via Lemovicensis, der igennem århundreder er benyttet af pilgrimme fra Tyskland og det østlige Frankrig på valfart til Santiago, har ikke tidligere været beskrevet i Pilgrimmen. Via Limovensis starter i pilgrimsbyen Vézelay i hjertet af Bourgogne og går tværs over Frankrig i en nordøst-sydvest-gående diagonal over byen Limoges, deraf navnet. I Sydfrankrigs Pay Basque forener den sig i byen Ostabat med Via Podiensis fra Le Puy over Conques og Via Turonensis fra Paris over Tours for så at passere Pyrenæerne ved Sanit-Jean-Pied-de-Port. Via Lemovicensis har gennem de sidste 7 år fået en opblomstring takket være ivrige pilgrimme, der har mærket vejen og etableret refugier. Den latinske betegnelse er nu ændret til den franske, Voie de Vézelay. Læs her om vejens faciliteter og nogle af seværdighederne.
Den nyfundne pilgrimssten I Pilgrimmen nr. 11 præsenteredes en ”ny” pilgrimssten, som stammer fra en ukendt, nedrevet romansk kirke, og som er anbragt i fundamentet under en gammel dansk bygning. Redaktionen valgte sammen med stenens opdager, at lave en lille gættekonkurrence om dens placering og gav nogle hints, som forhåbentligt har kunnet lede læserne på vej. Få løsningen på dette nye bidrag til Danmarkshistorien.
Lørdag den 4. juni mødtes 15 medlemmer af foreningen ved Nørre Alslev station for her at begynde en tur ad den gamle pilgrimsvej fra overfartsstedet Gåbense til Kippinge kirke. Arrangementet var kommet i stand gennem vores medlemmer Linda og Arne fra Vålse, der havde allieret sig med den nu pensionerede og meget historisk velbevandrede præst fra Kippinge kirke. Vejret var godt så det kunne ikke blive andet end vellykket. Og det blev det.
Bistrup kirke og landsby.
Pilgrimssteder og pilgrimsmål Udenlandske pilgrimssteder
En pilgrimstur til Lund Manchet: En pilgrimstur behøver ikke nødvendigvis at være en lang vandring. Det afgørende er indstillingen til den færd, man er ude på. Man skal have et mål og et ønske. Så kan man ikke gøre så meget mere selv andet end at tage af sted. Læs her artiklen som dækker alle faser i en pilgrimsfærd med forberedelse, modstand, besværligheder, nærvær, svar og forvandling.
Med Sankt Maria Magdalene på Via Lemovicensis - Voie de Vézelay Manchet: I Pilgrimmen nr. 13 var der faldet et afsnit ud i beskrivelsen af den gamle pilgrimsvej, Via Lemovicensis, der igennem århundreder er benyttet af pilgrimme fra Tyskland og det østlige Frankrig på valfart til Santiago. Da Via Lemovicensis gennem de seneste 7 år har fået en opblomstring, kommer det manglende afsnit om seværdighederne på turen her. Den har sit navn fra byen Limoges.
Spiritualitet
Inspiration hos Den Hellige Birgitta Hvordan kan man hente inspiration hos Den Hellige Birgitta som levede i middelalderen, og samtidig ”ramme tidsånden” ? Dette spørgsmål danner baggrund for de pilgrimsarrangementer, som Mariager Birgittaforeningen tog initiativ til i august måned, hvor en gruppe moderne pilgrimme fik mulighed for at gå en kortere vandring sammen med en erfaren pilgrimsguide. Det foregik i Mariager, hvor deltageren måske fik en oplevelse af frihed, stilhed, åndelighed og fællesskab. Af
Hensigten med Den Danske Klosterrute Jens Kristian Krarup ser pilgrimsvandring som en måde at skabe sammenhæng mellem det indre og det ydre liv. Dette kan vindes på en frugtbar og udogmatisk måde på pilgrimsvejene. Dette har motiveret ham til at arbejde med pilgrimsvejen, klosterruten.
Fra Ribe mod Viborg på Den Danske Klosterrute sommeren 2007 ”Nu er det bare at gå” – sagde forfatteren Jens Kristian Krarup til mig, da den anden bog om Den Danske Klosterrute var afleveret til forlaget – og det er det!
Den kontemplative vandring Caminoen er en kirke under åben himmel - en pilgrimskirke, en universel, almindelig kirke – skabt og dannet af pilgrimmens søgen og længsel og Guds svar derpå. Dette har Torsten fundet ud af ved gennem flere år at have afprøvet forskellige former for kontemplativ vandring. Læs her om hans måde at vandre på.
Tegn og symboler på Caminoen En indgang til spirituel vandring med inspiration fra ”A page a Day……”
Drømmeturen under Mælkevejen Det ydre liv på vejen befordrer det indre liv. Gamle drømme får pludselig ny mening. Ole kommer på vandringen ud for spændende møder og interessante oplevelser, som bringer ham gennem vigtige faser og erkendelser. Læs hans beretning om hvordan pilgrimslivet kan udfolde sig. Læs hans beretning for at se, hvordan man med åbenhed og enkle teknikker kan fordybe turen.
Det åndelige og virkeligheden Nedenstående læserbrev kommenterer to artikler fra Pilgrimmen nr. 13 om pilgrimsteologi og er således et indlæg i denne løbende debat.
Indføring i de 7 pilgrimsord
Den terapeutiske veien Artiklen indeholder en række betragtninger om pilgrimsvandringens muligheder som kilde til livsforbedring og rehabiliteringsstøtte ved sundhedsmæssige, personlige, psykiatriske og psykosociale problemer. Artiklen er skrevet på et så læsevenligt norsk, at redaktionen af Pilgrimmen har valgt ikke at oversætte den.
Pilgrimsteologi og spiritualitet Der brug for en pilgrimsteologi. En hel del mennesker er begyndt at efterspørge en tilknytning til det åndelige, og de har brug for at kunne nå dette på mange forskellige måder. Derfor er der brug for, at traditionel nordeuropæisk teologi lukker op for andet end “ordet”, men også for hele virkelighedens øvrige vifte som adgangsmulighed til det åndelige. Det er her nødvendigt, at man ikke bare fortolker Jakobs Brev med Romerbrevet, men også fortolker Romerbrevet med Jakobs Brev. I det hele taget er det nødvendigt at gøre sig gammelprotestantismens rolle i sekulariseringsudviklingen klar.
Pilgrim og protestant – vandring med hjerne og hjerte For det katolske flertal af pilgrimme på Camino de Santiago er pilgrimsvandringen sikkert ganske uproblematisk: for enden af vejen ligger de hellige knogler af apostelen Jakob, og det er en givet sag, at en vandring dertil er et gode, der bringer én nærmere frelsen. Anderledes med os protestanter, som i stigende omfang vandrer ad de katolske pilgrimsveje til Santiago. Vi tror hverken på relikviers kraft eller på, at man gennem at vandre kan gøre sig fortjent til noget som helst i Guds øjne.
Han skal vokse. Jeg blive mindre Pilgrimmens debat om pilgrimsteologi, og især Luthers syn på denne, har hos mange læsere sat tankerne i sving. Finn Buhl giver her som et slags modbillede til Bent Jul’s artikel ”Pilgrimsvandring med helgendyrkelse” en indgående beskrivelse af Luthers og ikke mindst ”ordets” betydning for kristen pilgrimsvandring.
Pilgrimsteologi med helgendyrkelse Da jeg i Pilgrimmen nr. 11 skrev, at der er behov for at reformulere folkekirkens teologi, tænkte jeg dels på, at Luthers kamp i 1500- tallet ikke nødvendigvis er vores i dag, dels på at mange moderne pilgrimme ikke understøttes i forståelsen af det gudsnærvær, som de finder på caminoen. Derfor ønskede jeg, at man gennem artikler i Pilgrimmen kunne inspirere til opbygningen af en sådan moderne pilgrimsteologi. Jeg er derfor glad for, at Finn Buhl har svaret så ihærdigt på opfordringen. Uenigheden mellem os er kun gavnlig for afklaring af et vanskeligt emne.
Skal teologien reformuleres ? Finn Buhl er formand for Roskilde Pilgrimsforening. I denne artikel diskuterer han pilgrimsteologi. Han forholder sig meget Luthersk til begrebet pilgrimsvandring.
Kirkegang: En vandring til det hellige - og hjem igen Pilgrimme kan opleve en arketypisk struktur udfolde sig under en klassisk pilgrimsfærd, dvs. en arketype der hjælper pilgrimmen med at omgås det hellige på en frugtbar måde. Sådanne pilgrimserfaringer kan også overføres til små vandringer en søndag formiddag til en af de nærmeste kirker. Peter Ruge, som er sognepræst og retræteleder i Svendstrup Sogn på Als, har igennem nogle år udviklet et ”værktøj”, som kan bruges til forberedelse af sådanne hjemlige vandringer. Læs her og bliv inspireret til at fordybe dine vandringer.
Om pilgrimsvandringers væsen Pilgrimmen Jonas Ahlner har skrevet om sine oplevelser fra sin lange vandring fra Simrishamn til Santiago de Compostela. Som præst i Vallda i Sverige med Luthersk baggrund har han gjort sig mange overvejelser over, hvordan det er at være nordisk pilgrim på vej til et helligt mål i Syd. Turen gennem Danmark fik ham til at reflektere over forskellene mellem det at være præst i Sverige og Danmark. Som dansk lutheraner er det befriende at høre hvordan en udlænding med dyb erfaring i pilgrimslivet og med stor teologisk indsigt forstår de protestantiske pilgrimsvandringer som et aktivt arbejde med at få sat perspektiv på et samfund, der bevæger sig i et stadigt større tempo, og som sjældnere og sjældnere taler om Gud som en realitet. Artiklen er oprindelig skrevet til Stiftsårbogen for Lolland-Falster. Jonas har givet tilladelse til, at vi bringer den her.
Hvorfor går vi pilgrimsvandring? På få år er der kommet et skifte blandt danske folkekirke-medlemmer. Pilgrimsbevægelsen på vore breddegrader er en realitet. Redaktionen så gerne, om man gennem artikler i Pilgrimmen forsøgte sig med at overveje Luthers spiritualitet og dermed at reformulere folkekirkens teologi. Det må være pilgrimmene, der sørger for, at der kommer overensstemmelse mellem teologien og det gudsnærvær, man finder under og efter en pilgrimsvandring. Finn Buhl, som er formand for Roskilde Pilgrimsforening har taget redaktionens opfordring til sig og kommer her med nogle synspunkter.
Spiritualitet og kristentro. Pilgrimme på inspirationsdage i Viborg. I weekenden 10. - 12. juni blev der i Viborg holdt nogle såkaldte inspirationsdage med overskriften "Spiritualitet og kristentro". Et emne, der betegnes med ordet "spiritualitet" har dermed nu langt om længe fundet indpas i dansk kirkeliv. Ordet "pilgrim" var et af de mest benyttede på disse inspirationsdage. Med termerne fra pilgrimslivet er man nu i stand til at dele erfaringer og dermed udvikle en ny kristen praksis i Danmark. Dagene blev holdt i samme gode atmosfære som på en retræte. Der blev udvekslet mange erfaringer om forskellige kristne praktikker. Praktikker der i disse år er ved at blive genfundet og tilpasset det moderne samfunds betingelser.
Et uventet møde på caminoen. Redaktionen har efterlyst beretninger om flirt, erotik og kærlighed på caminoen. Her kommer en af disse beretninger. Det er en fortælling om hvordan Santiago gennem indre modstand foldede sig ud til en eksistentiel ændring af to menneskers liv.
"Mit livs vej". Titlen på denne artikel siger alt. Læs den og genfind dig selv i Ingas vej og nye liv.
Maria-vandring til den sorte madonna i Rocamadour. Maria-skikkelsen er igen ved at være aktiv i Nordeuropæisk spiritualitet. Hun dukker op på moderne ikoner og der skrives om hende. Tænk blot på, at Dan Browns bog "Da Vinci mysteriet" er den mest solgte julegave i 2004 - om end Maria her har fået skikkelse som Maria-Magdalene. Snart vil man igen foretage valfarter til Maria. I det følgende berettes om en sådan Maria valfart.
Ultreia - hvad betyder det. Et af foreningens medlemmer har fundet en forklaring på "Ultreia" ved at slå op i den spanske encyklopædi.
Ultreia - hvordan bruges det. Mon denne pilgrimshilsen er et gammelt kristent mantra?
En Maria-vandring i Auvergne i Sydfrankrig Det interessante er, at når den planlagte tur bryder sammen og alt tilsyneladende ligger i kaos, så har det spirituelle de største muligheder for at træde tydeligt igennem. Jeg er overbevist om, at en Maria vandring er hele turen, uanset hvilke uheld, fejltrin, svedeture og vanskeligheder man løber ind i. Mine egne oplevelser med uheld, ændrede planer og Maria-energien har i hvert fald givet mig den erfaring.
På apostlens heste til Jakobs grav i Santiago. Hjemturen efter 3.000 kilometers pilgrimsvandring. Børge skrev i nummer 6 af Pilgrimmen om forberedelsen og vandringen til Santiago de Compostela. I denne artikel fortæller han om at komme frem og hvordan det er at vende hjem. Når man som Børge vandrer i omkring 6 måneder opstår der noget helt specielt med forholdet til vejen og pilgrimsmålet. Der er meget at sige tak for. Når man som Børge vandrer i 5 måneder med en intens spirituel fordybelse skal man tage vare på sig selv og sikre sig en god overgang fra vandring til det normale arbejdsliv. Læs om det her.
Vägen till Santiago de Compostela. Anmeldelse af og refleksioner over bogen: Vägen till Santiago de Compostela.
Pilgrimsturen set som en rite. Pilgrimsvandring har nogle fælles træk, som kan samles i 6 punkter. Dermed beskrives en rite, som kan gentages i det uendelige. Med opmærksomheden på disse 6 punkter, får du mulighed for at planlægge og gennemføre din pilgrimstur på en måde, så det bliver langt mere end en turisttur. Du får mulighed for at fordybe din vandrig med større oplevelse og i retning af større Gudsoplevelse.
På apostlens heste til Jakobs grav i Santiago. Børge Jacobsen fra Ebeltoft har i 2003 vandret i alt
REFLEKTIONER OG DAGBOGSNOTATER FRA MIN PILGRIMSVANDRING. Camino de Santiago juni - juli 2002.
Reflektioner og tanker om det at vandre
Pilgrimsteologi
Hvad har Hans Lyngsgaard fat i ? Når man læser en så særegen bog som Hans Lyngsgaards, kan man ikke undgå at spekulere på, hvad det er for fænomener han er udsat for på pilgrimsvandringen. Hvad er det, der sker, når Hans Lyngsgaard tuner ind på Maria eller Johannes eller er i kontakt med Marias polære modstykke, ærkeenglen Michael, eller er i samtaler med Franz af Assisi, Pater Pio eller selveste Gaia? Man kan heller ikke undgå at spekulere på, om Hans Lyngsgaard virkelig har genfundet den geografiske konkrete vej, som Jomfru Maria sammen med Johannes vandrede for snart 2000 år siden.
Pilgrimslivet
Pamplona – Fisterra i stavgang En bustur fra Pamplona til Santiago inspirerede artiklens forfatter til at vandre på egen hånd med vandrestave og god tid til at nyde vejen, ensomheden og de andre.
Pilgrimsvandring gennem Danmark Den norske pilgrim Kari Hilde Eriksen vandrede i 2004 og 2005 fra Le Puy i Frankrig til Santiago de Compostela. Sommeren 2006 stod turen fra Oslo til Nidaros for tur, og et projekt voksede frem i hendes hoved: Hun ville tilbagelægge hele strækningen fra Nidaros til Santiago de Compostela. Altså manglede hun strækningen mellem Norge og Le Puy, som hun besluttede at ville tage i mindre etaper i løbet af nogle år. I sommeren 2007 vandrede hun fra Frederikshavn til Rendsburg, og det er denne vandring, hun fortæller om i sin artikel.
Tilstandsrapport fra en hjemvendt pilgrim De fleste pilgrimme kender godt den følelse af fremmedhed, som kan melde sig, når man kommer hjem fra en pilgrimsrejse. Man føler sig forandret inden i, men udadtil ligner man jo sig selv og ser ikke spor forandret ud. Steen Vedby beskriver denne følelse i sin dagbog en lille uge, efter han vendte hjem fra sin lange camino i 2006.
Mennesker der gjorde indtryk Jeg var klar over, at jeg ville møde mange forskellige mennesker på Caminoen. De fleste smilede eller nikkede jeg til, nogle talte jeg med, og andre gjorde et større indtryk end de fleste. Her skrives om dem jeg altid vil huske.
Camí de Sant Jaume fra Montserrat til Logroño Nedenstående beretning om caminoen fra Montserrat til Logroño er skrevet af en irsk pilgrim, Patrick, som jeg mødte på den primitive camino fra Oviedo til Santiago i efteråret 2007. Patrick er en speciel pilgrim. Han har langt, nærmest hvidt hår og skæg og vandrer med over tredive kilo på ryggen. Det er alt, hvad han ejer. Han har vandret på caminoerne til Santiago de sidste tretten år og har ingen andre planer med sit liv end at fortsætte hermed. Altså et yderst specielt karrierevalg, men han er også en yderst speciel mand ...
Episoder og refleksioner i marts - april på Camino Francése En pilgrimsvandring fra Pamplona mod Santiago i marts -april 2007 foregik i slud, sne og regn og medførte en alvorlig svækkelse. Påskeprocessionen i Leon lørdagen før påskenat var en foreløbig kulmination på turen, som var præget af bøn og kontemplation.
Drømmeturen under Mælkevejen Det ydre liv på vejen befordrer det indre liv. Gamle drømme får pludselig ny mening. Ole kommer på vandringen ud for spændende møder og interessante oplevelser, som bringer ham gennem vigtige faser og erkendelser. Læs hans beretning om hvordan pilgrimslivet kan udfolde sig. Læs hans beretning for at se, hvordan man med åbenhed og enkle teknikker kan fordybe turen.
En meget kedelig oplevelse Alt er naturligvis ikke rosenrødt på caminoen. Somme tider kludrer pilgrimmene i det. Andre gange bliver de groft taget ved næsen. Læs her Dorrits triste hændelse, der medførte, at hun måtte tage hjem på konsulatets regning.
En verdslig pilgrimshistorie Hermed en lille historie om, hvordan to pilgrimme træffer nye mennesker ved hjælp af manglende sprogkundskaber og kendskab til, hvad man vel kan kalde spanske traditioner.
Hej Ho fra det hellige mål Alle pilgrimme husker deres ankomst til det hellige mål. Steen Vedby Nielsen som gik den lange vej fra Danmark ned over Schweiz til Santiago, er ingen undtagelse. Redaktionen bringer her den danske pilgrims første indtryk ved ankomsten til Santiago og refleksioner under hjemrejsen fra en lang pilgrimsvandring.
Niels Moestrups råd til nye pilgrimme Råd til nye pilgrimme
At kaste sig ud i det ukendte Det her er en historie om en tur, som ændrede en hel del ting for mig. Det er historien om, at turde kaste sig ud i noget der er totalt ukendt. Det er også historien om, at have eet udgangspunkt, men finde ud af, at livet handler om noget helt andet. Det er især historien om, at stå midt i en regnvåd vinmark, gennemblødt, slidt ned, frysende, og erklære sin ubetingede kærlighed. Overordnet er det en historie om kærligheden til livet, til at give slip på det man alligevel ikke kan kontrollere og bare være i nuet. Ikke mindst er det historien om ydmyghed, skønhed og om at synge, også selvom det er pivfalsk!
Kan man tage børn med på Caminoen?? Med denne artikel fortsætter vi vores tema om børn på caminoen. Læs om nogle af de erfaringer, som Chris Donkin og hans 6–årige søn Noah høstede i forsommeren 2006, da de vandrede en del af caminoen fra Astorga til Santiago. Forhåbentlig kan det være til inspiration for andre, som går med overvejelser om at gøre turen med mindreårige børn.
Afslutning i Finisterre - Epilog Caminoen kan være svær af afslutte. En af måderne er at tage bussen (eller vandre) ud til Verdens Ende, Finisterre, og forsøge at samle nogle tråde dér før rejsen går hjem.
Martin på 12 år forvandles på caminoen Tidligt i september 2004 sad Martin på 12 år og hans mor i flyet på vej til Madrid. De skulle til Roncesvalles for at gå derfra til Santiago. Det blev til
Erfaring efter pilgrimsvandringen Redaktionen har modtaget en mail med en beretning fra en norsk pilgrim, der har gået sin første pilgrimsvandring. Det gav erfaring og lyst til at gå endnu engang. Efter ankomsten og messen i katedralen i Santiago de Compostela, vandrede hun i tre dage til Finisterra. Disse tre dage fik en magisk betydning.
Caminoen under og på huden I sidste nummer af Pilgrimmen bragte vi en artikel “Med børn på Caminoen” hvor far og søn har fået lavet en “Pilgrimstatovering”. Vi spurgte, om der mon findes andre? Og det gør der, Matthias Axelsen fik lavet en i Santiago de Compostela i juli 2004. Matthias fik meget mere end en tatovering, han fandt en mere ægte identitet. Her er hans beretning.
En hyldest til min krop En pilgrimsvandring i en moden alder blev overraskende til opdagelse af kroppens styrke. Vandringen blev en åbning til uanede muligheder og mange glæder. Som hyldest og tak bæres nu en pilgrimstatovering.
Mine veje ad etape 13. I Pilgrimmen nr. 9 udgav vi nogle dagbogsblade af Pers dag- bog. Nu har vi igen modtaget nogle sider. Denne gang handler de om de små møder på vejen. Per starter med et digt. Har andre af foreningens medlemmer sådanne dagbogsblade, vil vi gerne have dem til udgivelse. Gerne kortfattede.
En Hospitalero`s arbejde Foreningens kasserer Benny E. Hansen har været hospitalero på refugiet ”Albergue Aitzenea” i Triacastela, som ligger
Dagbokklipp fra en pilegrimstur til Santiago Vabler, mirakler og erotik opstår tilsyneladende i en lind strøm på caminoen.
På sporet af Peder Kæller - En seks måneders pilgrimsvandring gennem Europa Kun 2 måneder efter at Gitta Bechshøft havde gennemført den
Med børn på Caminoen Med titlen ”Pilgrim ved et tilfælde. Eller med drengene på Caminoen” har forfatteren skrevet en morsom og moti-verende artikel om, hvordan man kan have børn med på pilgrimsvandring. Hans opfordring er: Sælg en af bilerne eller dem alle sammen, udskyd samtalekøkkenet, tag et kviklån eller pauselån, eller hæv pensionen og tag på pilgrimsvandring med jeres børn. Hverken de eller I vil nogensinde glemme det. Men pas på, det er vanedannende. Og en Ib-skal er blevet tatoveret som et fællesskabs tegn med Caminoen og hinanden.
Et uventet møde på caminoen. Redaktionen har efterlyst beretninger om flirt, erotik og kærlighed på caminoen. Her kommer en af disse beretninger. Det er en fortælling om hvordan Santiago gennem indre modstand foldede sig ud til en eksistentiel ændring af to menneskers liv.
"Mit livs vej". Titlen på denne artikel siger alt. Læs den og genfind dig selv i Ingas vej og nye liv.
1 ud af 100 rejsedage fra Viborg til Santiago de Compostela. Leni og Christian tog i 2004 en 3 måneders lang pilgrimsrejse med bus fra Hanstholm til Viborg, hvor den egentlige vandring startede. De gik ned ad Hærvejen og fulgte den Europæiske Fjernvandrevej E 1 til Karlsruhe. Da udgifterne i Tyskland efterhånden havde tæret på pengepungen, tog de toget til Le Puy i Frankrig og fortsatte vandringen ad den kendte GR65 til Spanien for så at fortsætte ad Caminoen. Redaktionen har fået et enkelt dagbogsblad fra deres vandring i Tyskland fra strækningen mellem Oberkirchen og Bad Berleburg.
Oplevelser på en pilgrimsvej juni 2005 fra Cahors til St. Jean-Pied-de-Port. Arne Dahl, som delvis bor i Sydfrankrig i Mandelieu og i Pyrenæerne hos sin franske veninde, er 76 år. Arne er en ivrig pilgrim og vandrer. Han leder traveture for Club Danois på Cotes d'Azur. Det er derfor nødvendighed for ham at kunne gå. Desværre er knæene slidte og han skal nok have 2 nye, et i november, det andet næste år i april. I 2000 gik han fra Roncevalles til Santiago de Compostela, i 2003 fra Le Puy til Cahors og har her i 2005 gået det sidste stykke fra Cahors til Roncevalles. Det var meget vigtigt for ham at forsøge at gennemføre den sidste del af pilgrimsvejen i Frankrig inden operationerne. Læs her hvordan det gik.
Pilgrimsfærd på cykel til Santiago de Compostela. Kristi Himmelfartsdag den 29. maj 2003 startede Birthe og Ronald på en cykeltur, der meget gerne skulle ende i Santiago de Compostela i Galicien, som er det nordvestligste hjørne af Spanien. De ankom til katedralen i Santiago mandag den 28. juli tidligt på formiddagen efter at have tilbagelagt
En regnvejrsdag ved Cruz de Ferro. Ved det kendte jernkors i Rabanalpasset på pilgrimsvejen i Galicien er der tradition for, at pilgrimmene lægger en sten. Denne sten repræsenterer en byrde, som man ønsker at slippe. Her følger en sandfærdig beretning om vanskelighederne med bøn ved dette kors. Nok var det besværligt og dramatisk at bede, men mange års byrde lettede.
Ankomsten til Santiago efter en lang tur på Camino del Norte. Redaktionen har fået tilladelse til at bringe et uddrag af Annette Raunsbjergs dagbog. Faktisk er det den mail, som Annette sendte hjem dagen efter hun ankom efter en hård tur til Santiago. Hun prøvede kræfterne på en 29 dages lang tur med udsigt over havet ad den nordlige vej med udsigt over kysten. Læs mere om den strabadserende pilgrimsvandring på hendes hjemmeside.
Dagbog fra min vandring. Vi gengiver her én dag af Per Buttenschøns dagbog fra 2000 hvor han over 5 dage gik de
Fra pilgrims-logbogen. I sommeren 2004 vandrede Ruth og Poul Rude (begge i 70'erne) sammen med Nils og Kirsten Hartmann på pilgrimsruten fra Roncevalles til Burgos. Under turen skrev Ruth pilgrimslogbog. Vi har fået lov at bringe et uddrag fra dagen mellem Navarete over Nájera til Azofra.
Om at gå som pilgrim - i Spanien og på Hærvejen I Spanien hjalp vi hinanden. Manglede én brød, kom en anden med sine sidste
Sankt Jakobs-ikon. I det engelske refugium i Rabanal del Camino hæger et moderne ikon, med mange interessante motiver med forbindelse til Sankt Jakob. Refugiet drives af vores søsterforening i England, Confraternite of Saint James eller Skt. Jacob broderskabet. Ikonet er skænket af venner til foreningens kasserer og bibliotekar, Stephen Badger, som døde i 1997. Eftersom han havde været forbundet med pilgrimsrejser og -vandringer både til Santiago og Mount Athos, skænkede hans venner i og udenfor broderskabet denne ikon, malet i ortodoks stil af Søster Petra Clare af Sancti Angeli Benedictine Skete, Inverness.
En Maria-vandring i Auvergne i Sydfrankrig Det interessante er, at når den planlagte tur bryder sammen og alt tilsyneladende ligger i kaos, så har det spirituelle de største muligheder for at træde tydeligt igennem. Jeg er overbevist om, at en Maria vandring er hele turen, uanset hvilke uheld, fejltrin, svedeture og vanskeligheder man løber ind i. Mine egne oplevelser med uheld, ændrede planer og Maria-energien har i hvert fald givet mig den erfaring.
En pilgrims lykkelige genvordigheder Når eksistensen er på spil og livets situation ændres, trænger det spirituelle sig på. Forfatteren fortæller om mange strabadserende hændelse før og under den første pilgrimstur. Vanskelighederne startede allerede hjemmefra, men sluttede med indsigter, der positivt ændrede tilværelsen og livet. Så det endte lykkeligt. Det blev ikke den sidste pilgrimstur.
På apostlens heste til Jakobs grav i Santiago. Hjemturen efter 3.000 kilometers pilgrimsvandring. Børge skrev i nummer 6 af Pilgrimmen om forberedelsen og vandringen til Santiago de Compostela. I denne artikel fortæller han om at komme frem og hvordan det er at vende hjem. Når man som Børge vandrer i omkring 6 måneder opstår der noget helt specielt med forholdet til vejen og pilgrimsmålet. Der er meget at sige tak for. Når man som Børge vandrer i 5 måneder med en intens spirituel fordybelse skal man tage vare på sig selv og sikre sig en god overgang fra vandring til det normale arbejdsliv. Læs om det her.
Hospitalero i Triacastela i Galicien.
Pilgrimsvandringen på Fyn 2003.
På apostlens heste til Jakobs grav i Santiago. Børge Jacobsen fra Ebeltoft har i 2003 vandret i alt
REFLEKTIONER OG DAGBOGSNOTATER FRA MIN PILGRIMSVANDRING. Camino de Santiago juni - juli 2002.
Ikke lade dage bare gå forbi ... Manchet: Hvorfor går jeg egentlig her? Det var da ellers meget rart i liggestolen på balkonen i Cannes Marina. Med en drink i hånden. Manglede der alligevel noget i den behagelige tilværelse?
Glimt fra hverdagen. Jagen efter vind ...
Praktisk om pilgrimslivet
At kaste sig ud i det ukendte Det her er en historie om en tur, som ændrede en hel del ting for mig. Det er historien om, at turde kaste sig ud i noget der er totalt ukendt. Det er også historien om, at have eet udgangspunkt, men finde ud af, at livet handler om noget helt andet. Det er især historien om, at stå midt i en regnvåd vinmark, gennemblødt, slidt ned, frysende, og erklære sin ubetingede kærlighed. Overordnet er det en historie om kærligheden til livet, til at give slip på det man alligevel ikke kan kontrollere og bare være i nuet. Ikke mindst er det historien om ydmyghed, skønhed og om at synge, også selvom det er pivfalsk!
Pakkeliste til Caminoen.
Poesi og bønner
Pilgrims sang – In the northern part of Spain Efter generalforsamlingen er der dukket endnu en pilgrimssang op skrevet af en dansker på melodien ”It’s a long way to Tipperary”. Forfatteren er Niels Henrik Lieberkind.
Keltisk velsignelse Fra Jette Dahls hjemmeside har redaktionen hentet en keltisk velsignelse, som kan anvendes som bortsendelsesord for pilgrimme. Vi har imidlertid på nettet fundet, at velsignelse findes i flere forskellige udformninger og oversættelser. Derfor 2 udgaver her
Camino sangen fra generalforsamlingen 2007 På generalforsamlingens middag om aftenen underholdt Ole Nordstrøm med en pilgrimssang skrevet til vennerne efter hans pilgrimstur til Santiago. Sangen blev oprindelig skrevet til hans egen fødselsdag, fordi der ville være for meget, at fortælle om turen til den lejlighed.
May the road rise to meet you – den danske pilgrimssang
Herren støtter alle, der falder Danske Santiagopilgrimmes aftensmåltid den 27. okt. 2007
Jakobsbøn Middagen på generalforsamlingen 2007 blev indledt med en benediktinsk bordbøn efterfulgt at en Jakobsbøn.
En regnvejrsdag på caminoen En lille beretning fra en af de dage på caminoen, hvor pilgrimmene uværgerligt spørger sig selv: hvorfor gør jeg det? Men alt forandres, når dagen ender i et digt.
The Passionate Man’s Pilgrimage Poul Jonsen Willer har sendt redaktionen en oversættelse af Sir Walter Raleigh’s digt, som vi præsenterede på engelsk i Pilgrimmen 11. Det er jo ret interessant med et pilgrimsdigt efter reformationen i England.
La Faba: Selvom ... er jeg ikke kommet nogen vegne Digtet, der her er oversat fra spansk til dansk, findes på en fotostat i kirken i landsbyen La Faba midt på bjerget op til Cebreiro. Forfatteren er angivet til ”Fraydino”, altså en lille munk, en anonym pilgrim og er oversat af Henrik Friediger.
The Passionate Man’s Pilgrimage Digtet er svært at oversætte. Hvis en af Pilgrimmens læsere har lyst til at prøve kræfter med at oversætte det, vil redaktionen være taknemmelig. Rekvirer eventuelt hele digtet og noget baggrundsmateriale fra redaktionen. Vi behøver jo ikke nogen gendigtning, men alene en oversættelse så teksten kan læses og forstås. Det er jo ret interessant med et pilgrimsdigt efter reformationen i England.
Jeg er fremmed, jeg er en pilgrim
Ny dansk-keltisk bortsendelsessang.
Herre, du vandrer forsoningens vej.
Er det dig Birgitta! Torsten Junge har sendt os sit digt fra sidste års pilgrimsvandring til den Hellige Birgitta i Vadstena, Sverige.
Foreningen Danske santiagoPilgrimme
Pilgrimsgruppe til Santiago de Compostela Introkursus og 8 dages vandring i efteråret 2008 i Spanien Nordfyns Højskole planlægger i efteråret 2008 i samarbejde med Foreningen af Danske Santiagopilgrimme at afholde et forberedelseskursus med en efterfølgende rejse til Spanien, hvor der i godt 1 uge vandres til Santiago de Compostela. Kurset og vandring er tilrettelagt for dem, der er lidt utrygge ved at skulle af sted på egen hånd.
Workshop om danske pilgrimsveje En livlig workshop på generalforsamlingen sluttede godt. Der igangsættes nu et systematisk arbejde for at få vejene fastlagt og beskrevet. Meld dig til at deltage i arbejdet. Det kan jo blive en fornøjelig beskæftigelse.
Generalforsamling 2007 Veloplagte medlemmer, godt foredrag, god mad og fin underholdning. Foreningens generalforsamling var igen i år en solid succes.
Højskoleopholdt: Pilgrim på Fyn Pinseugen fra tirsdag d. 6. maj til tirsdag d. 13. maj 2008. Pilgrimmenes liv afprøves på små vandringer på Fyn
Le Puy-en-Valey konferencen Gamle pilgrimsruter skaber et fælles Europa. Sammen med mange andre europæiske pilgrimsforeninger deltog vores forening i 20 års jubilæet for EU`program for udviklingen af kulturelle veje i Europa. Det skete i Le Puy i Frankrig, en middelalderby med dybe rødder i pilgrimshistorien. Her gengives Kaj Højlands spontane notater fra jubilæet.
Pilgrimsretræte for Santiagopilgrimme Hjemkomstretræte i Vejle Træf årets pilgrimme. Har du lyst til at fordybe dine erfaringer fra din pilgrimsvandring, kan du melde dig til foreningens pilgrimsretræte i Vejle i weekenden d. 8. – 10. februar 2008.
Nyt fra bestyrelsen Bestyrelsen har holdt sit første møde og ifølge reglerne konstitueret sig.
Pilgrimsvandringen i 2008 Vores årlige pilgrimsvandring bliver lidt anderledes i 2008. Vi har lagt den i forbindelse med indvielsen af ti herberger langs Hærvejen. Så kan vi som forening være med og støtte op om arrangementet.
Herberger langs Hærvejen Referat af generalforsamlingen i Foreningen herberger langs Hærvejen den 7. maj 2007 i Ølgård ved Randbøl. Referatet er udarbejdet af repræsentanten fra Foreningen af Danske Santiagopilgrimme, Kaj Højland. Det er således ikke det officielle referat.
Billeder fra indvielse af middelalder pilgrimsvej gennem Danmark Billeder .... Pilgrimsvejen fra Helsingør til Roskilde er nu kortlagt for første gang i 500 år. Det er en del af Via Scandinavia, som forbinder Nidaros i Nord, Vadstena og Lund i Øst med Santiago de Compostela i Sydvest. En arbejdsgruppe under Foreningen af Danske Santiagopilgrimme har stået for arbejdet, særligt har Ove Wichmann forestået dokumentationen af denne nye vejstrækning.
Indvielse af middelalderpilgrimsvej gennem Danmark Pilgrimsvejen fra Helsingør til Roskilde er nu kortlagt for første gang i 500 år. Det er en del af Via Scandinavia, som forbinder Nidaros i Nord, Vadstena og Lund i Øst med Santiago de Compostela i Sydvest. En arbejdsgruppe under Foreningen af Danske Santiagopilgrimme har stået for arbejdet, særligt har Ove Wichmann forestået dokumentationen af denne nye vejstrækning.
Hjemkomstretræte for Santiagopilgrimme Jeg tror, at alle Santiagopilgrimme har oplevet at komme hjem efter endt pilgrimsvandring og have svært ved at dele de mere spirituelle oplevelser med andre, der ikke har haft tilsvarende oplevelser. Derfor så jeg retræten som en mulighed for at få efterbearbejdet de spirituelle impulser fra min pilgrimsvandring. De blev indfriet i en fin proces og i godt selskab med andre pilgrimme.
Foreningen donerer 2.000 kr.
Foreningens pilgrimsvandring 2006 fra Jelling til Vejle
Pinsepilgrimsvandring på Fyn 2006 Her følger en beretning om Pinsevandringen på Fyn. Her havde 7 af foreningens medlemmer sat hinanden stævne i Nyborg for at vandre til Odense. Vandringen var tilrettelagt af Foreningen Fynsk Pilgrimsvandring, der er startet på initiativ af Anette Foged Schultz, bestyrelsesmedlem i Foreningen af Danske Santiagopilgrimme.
Danske og tyske vandreveje til Santiagoetableres i samarbejde med det tyske Jakobsselskab Kaj Højland repræsenterede Foreningen af Danske Santiagopilgrimme ved grundlægge af Region Norddeutschland indenfor det tyske Jakobsselskab den 8. og 9. september 2006 i Hamborg. Vi samarbejder med denne forening med henblik på at etablere vandreveje fra Nidaros i nord gennem Sverige og Danmark og Tyskland til Santiago. Læs Kaj Højlands beretning.
:
Pilgrimsretræte for santiagopilgrimme Har du lyst til at fordybe dine erfaringer fra din pilgrimsvandring til Santiago i 2006, vil vi foreslå dig, at melde dig til foreningens pilgrims-retræte i København i Filips Kirke og menighedshus.
Perspektiv på pilgrimsvejene Foreningen er gået i samarbejde med en række nordiske og nordtyske pilgrimsforeninger om at forbinde de nordiske pilgrimsmål med vandreveje gennem Tyskland til Santiago de Compostela. Vi var repræsenteret på et koordinationsmøde i Lübeck lørdag d. 5. november 2005 arrangeret af ‘Freundeskreis der Jakobswege in Norddeutschland’. På vores generalforsamlingen blev der efterlyst medlemmer, der er interesseret i dette arbejde, herunder specielt at beskrive vejene igennem Danmark.
Foreningen Herberger langs Hærvejen. Den 31. januar 2005 afholdtes i Risskov stiftende generalforsamling i Foreningen Herberger langs Hærvejen. Foreningen af Danske Santiagopilgrimme er repræsenteret i bestyrelsen ved Annette Foged Schultz. Formålet er at skabe herberger for vandreturister, cyklister og ryttere langs Hærvejen - fra Viborg i nord til Kliplev i syd - ved at omdanne 10 bevaringsværdige ejendomme langs ruten til formålet, kan nu realiseres. Hærvejen er jo også pilgrimsvej.
Tanker om pilgrimsbevægelsen i de Nordiske lande.Forfatteren har på det sidste gjort sig tanker om den hastigt voksende pilgrimsbevægelse. Hvor skal den føre hen? Hvordan skal den udformes? Hvor er faldgruberne? Der findes tilsyneladende kun få aktører med gedigne pilgrimserfaringer. Et besøg i Norge til pilgrimsdagene ved indvielsen af pilgrimsvejen til Nidaros viser tydeligt, at den norske stat og de store friluftsorganisationer tenderer til at gøre pilgrimsvejen til turisme. I Sverige er det anderledes, her har kirken taget føringen. Det er heller ikke godt, for det bliver lidt for pænt og kraftløst - fromt måske. Inspirationsdagene "Spiritualitet og kristentro" i Viborg viser et tydeligt behov for at finde en dansk form. Forfatteren håber, at man i Danmark kan finde en bedre balance mellem de forskellige aktører på området. Der er derfor lagt op til at udbygge samarbejdet i Danmark. Der er indledt et samarbejde mellem de Nordiske lande med henblik på at forbinde vejene fra Nidaros og Vadstena med vejene til Santiago. Her er tankerne nedfældet efter intense dage sammen med pilgrimme i Norge.
APECSAS årsmøde i Santiago, juni 2004.
Xacobeo 2004. Sidst i Oktober 2003 afholdt kirken i Santiago de Compostela et stort møde for Jacobbroderskaber og pilgrimsforeninger. Mødet handlede om det hellige år 2004, El Xacobeo 2004, der nu er under planlægning. Astrid Buhl Clausen, bestyrelsesmedlem i Danske Santiagopilgrimme, deltog og beretter her om indtrykkene.
Hospitalero i Triacastela i Galicien.
Nyt fra bestyrelsen. Bestyrelsen har lovet at man i hvert nummer under overskriften 'Nyt fra bestyrelsen' vil komme med en lille redegørelse for de vigtigste aktiviteter i foreningen.
En hilsen til pilgrimsforeningens medlemmer fra den tidligere redaktør af Pilgrimmen.
Glimt fra hverdagen. Jagen efter vind ...
Interview
Interview med Kaj Højland, medlem i bestyrelsen for Foreningen af Danske Santiagopilgrimme Kaj Højland blev valgt ind i bestyrelsen i 2006 efter et år som foreningens revisor. Hans store interesse er de gamle pilgrimsveje. Han interesserer sig både for den tid og den kultur, hvori de blev dannet, og deres genopdagelse som moderne vandreveje i vores tid. Han er foreningens repræsentant i Foreningen af Herberger langs Hærvejen og aktivt medlem af vores vejudvalg. Desuden er han redaktør af vores hjemmeside for foredragsholdere.
Interview med Niels Henrik Lieberkind, medlem af foreningens bestyrelse
Interview med William Arentved, foreningens næstformand William Arentved blev valgt ind i bestyrelsen for 1 år siden og blev straks konstitueret som foreningens næstformand. Mange af foreningens medlemmer kender William fra hans grundige besvarelser af de mange henvendelser til foreningen – en service som tidsmæssigt overstiger hvad man ellers kan forvente af et bestyrelsesmedlem. Han har et stort kendskab til spanske forhold og taler og læser spansk. Interessen for Buñuels film ”Mælkevejen” førte ham efter 13 år til den første pilgrimsrejse.
Interview med Benny E. Hansen Redaktionen har denne gang besøgt Benny E. Hansen, som på tredje år er kasserer i Foreningen af Danske Santiagopilgrimme. Benny fik sin første tilskyndelse til pilgrimsvandring i forbindelse med en grim bilulykke. Men der måtte gå en del år før han fik mulighed for at indfri det løfte, som han dengang afgav. Nu planlægger han sin fjerde pilgrimsvandring.
Interview med Vivi Tarp. Redaktionen har i hvert nummer et interview om pilgrimslivet og betydningen heraf. Redaktionen har besøgt endnu et bestyrelsesmedlem i pilgrimsforeningen, denne gang sekretæren Vivi Tarp. Til daglig er hun psykolog med egen praksis i Sorø og var med ved foreningens start. Vivi er gift med foreningens formand.
Kuriosa
Tarta de Santiago - igen Det viser sig, at den gode santiagokage kan tilberedes på flere måder. Her fortæller Merete Groes historien om sin version af Santiagokagen, som hun smagte første gang i september 2001, da hendes
Hvornår er det helligt år i Santiago? De fleste, der har gået ”el Camino de Santiago”, ved jo nok, at når apostlen Jakobs helgendag den 25. juli falder på en søndag, er det helligt år i Santiago de Compostela.
De 10 bud for pilgrimme Her er pilgrimmens 10 bud, som man kan finde dem rundt omkring på caminoen og på nettet. Forfatteren er ukendt, men mon ikke han eller hun har haft tungen i kinden under udarbejdelsen, selvom der også er gode råd ind imellem? Det er vel det, der kan gå under betegnelsen ”spansk humor”.
Ortopædiske indlæg til sko Enhver pilgrim ved, at stærke fødder er en stor fordel, når man er vandrende pilgrim ...
ICTUS står for Iesus Christus Guds Søn Frelser I Pilgrimmen nr. 8 beskrev vi den moderne ikon, der hænger i det engelske refugium i Rabanal del Camino. Ikonen illustrerer mange interessante motiver om Sankt Jakob. Refugiet drives af vores søsterforening i England, Confraternite of Saint James eller Skt. Jacob broderskabet. Her er en yderligere kommentar til beskrivelsen.
En solstrålehistorie En kombineret bus- og vandretur langs caminoen kan give store oplevelser og inspirere til at gå egen pilgrimsvandring. En gruppe på 44 danskere siger tak til foreningen og til den danske hospitalero på refugiet i Triacastela for hjælp og omvisning.
Beretning fra pilgrimstræf i Viborg Hvilke forventninger har man til en pilgrimsvandring? Hvilke oplevelser kan det give at være på pilgrimsfærd, og hvilke forandringer kan det medføre? Oplevelsen af at være pilgrim blev livligt diskuteret ved pilgrimstræffet i Viborg Pilgrimscentrum d. 4. marts 2006.
Dokumentation for vandring til Finisterre
Om dokumentet 'Compostela' - og et lille hjertesuk. Der hersker mange misforståelser omkring 'Compostela'. Derfor har forfatteren foretaget en oversættelse af dokumentet. Man kan se at det ikke på nogen måde er en skriftlig tilkendegivelse af syndernes forladelse, sådan som flere moderne pilgrimme har gengivet det i deres beretninger om vandringen. En syndsforladelse gives aldrig på skrift af den katolske kirke. I hvert Skt. Jakobs jubilæumsår kan man som katolik opnå en slags 'tabula rasa' - en ren samvittigheds tavle, hvis man har gennemført en troens og bodens vandring til Santiago de Compostela som pilgrim. Man skal desuden ved et såkaldt generalskriftemål i Katedralen (eller en anden kirke inden for 15 dage) have modtaget syndernes forladelse, besøgt Apostlens grav, samt deltaget i messen og eukaristien i Katedralen og evt. udført en eller anden karitativ gerning.
Ultreia - hvad betyder det. Et af foreningens medlemmer har fundet en forklaring på "Ultreia" ved at slå op i den spanske encyklopædi.
Sankt Jakobs-ikon. I det engelske refugium i Rabanal del Camino hæger et moderne ikon, med mange interessante motiver med forbindelse til Sankt Jakob. Refugiet drives af vores søsterforening i England, Confraternite of Saint James eller Skt. Jacob broderskabet. Ikonet er skænket af venner til foreningens kasserer og bibliotekar, Stephen Badger, som døde i 1997. Eftersom han havde været forbundet med pilgrimsrejser og -vandringer både til Santiago og Mount Athos, skænkede hans venner i og udenfor broderskabet denne ikon, malet i ortodoks stil af Søster Petra Clare af Sancti Angeli Benedictine Skete, Inverness.